Sancho.dk Anmeldelser af alt muligt jeg læser, ser, smager, hører og støder på

5okt/10Fra

Sancho’s Thaisuppe

* 4 filleter af lyssej (evt. frosne)
* 1 ds kokosmælk
* ½ pakke risnudler
* 1 bdt forårsløg
* 2 store chili (1 grøn, 1 rød)
* 4 spsk frisk ingefær
* 1 lime
* 2 fed hvidløg
* 4 spsk teriyaki
* ½ tsk karry
* salt, peber, paprika

1. Skær forårsløg i fire dele på langs og derefter i stykker på 3-4 cm.

2. Skær chili i skiver.

3. Pres saften fra lime og blend den med ingefær, hvidløg, teriyaki og krydderier.

4. Sæt vand over til nudlerne.

5. Varm en anden gryde op, hæld blandingen med limesaft i og lad den bruse op et halvt minut.

6. Vend forårsløg og chili i limesaften ½ minut og hæld kokosmælken i.

7. Skær filetterne i 4-5 stykker og læg dem i suppen (hvis de er frosne, kan de deles forsigtigt med en palette, når de er tøet op i gryden).

8. Varm igennem, mens nudlerne koger.

9. Hæld vandet fra nudlerne, bland dem i suppen og server.

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Beklager, kommentarer er lukket i øjeblikket.

Trackbacks er slået fra.