Hákarl
Rådden haj var en tandløs manddomsprøve
Den islandske specialitet hákarl er en frygtet spise. Selv mange medlemmer af vort stolte nordatlantiske broderfolk, har aldrig dristet sig til at prøve den. Derfor har hákarl fået ry for at være en kulinarisk manddomsprøve.
En kollega, der er islænding, havde fået tilsendt en lille pakke julespecialiteter fra den gamle vikingekoloni på Atlanterhavsryggen. Den indeholdt delikatesserne tørfisk og hákarl. Tørfisk kender de fleste jo for sin papagtige konsistens og lugten af gammel fisk – en lugt, der bredte sig i vores lokaler fra morgenstunden og fik mange kommentarer med på vejen. Hákarlen var heldigvis vakuumpakket, og det ville sikkert have ført til optøjer blandt dele af det administrative personale, hvis den var blevet åbnet på forkert tid og sted.
Hákarl er nemlig rådden haj. Nærmere bestemt rådden og tørret grønlandshaj. Fisken er ellers giftig, fordi den udskiller urin gennem kødet og huden, men det skulle forrådnelsen altså afhjælpe. I løbet af dagen blev der sendt flere YouTube-film rundt med forskellige folks oplevelser med hákarl. Blandt andet Gordon Ramsay, der viste sig at være lidt af en piveskid. Filmene gav mig en mistanke om, at mange af staklernes reaktion mere skyldtes mødet med den kraftige islandske kommensnaps Brennvin.
Min gode kollega havde heldigvis ikke noget Brennvin med, så vi fandt noget Bornholmsk snaps frem i stedet, da vi nåede frem til manddomsprøven. Alle vinduer i kantinen blev åbnet op, da fem raske svende gjorde sig klar til at udfordre deres smagsløg, og den frygtede pakke blev åbnet.
Ingen grøn tåge spredte sig i rummet, og ingen af os dejsede om. Men da vi lugtede nærmere til fisken, måtte vi indrømme, at den lugtede ganske grumt. Lidt som en blanding mellem meget gammel ost, pissoiret på en centraleuropæisk jernbanestation og ... ja og rådden fisk. Min kulinarisk set modigste kollega – der blandt andet har fundet stor nydelse i koreanske specialiteter som rådden kål, silkeormspupper og hundesuppe – tog den første bid.
- Ikke værst, sagde han uden at overbevise os andre. Men selvfølgelig ville vi ikke stå tilbage for ham. Så en efter en tog vi hver en tandstik og stak i, hvad der lignede flæsk i tern. Og hvordan skal man beskrive smagen? En lille smule ammoniakagtig og ellers som et stykke hellefisk, der har ligget for længe på buffeten. Konsistensen var som et stykke tørt, sejt og trevlet bacon. Bare for ikke at blive beskyldt for ikke rigtig at have prøvet det tog jeg et stykke mere. Men det smagte hverken værre eller bedre, og min konklusion var, at Brennvin stadig er det grummeste, jeg har smagt fra Island – men det skyldes nok, at jeg hader kommen.
Discharge på Loppen 14/11-09
Blå cola’er og æble-alko-pops
Discharge skulle spille i Danmark for første gang – det måtte jeg hellere se. Tre raske gutter tog vi toget mod hovedstaden forsynet med Ceres Royal (blå cola) og Carlsberg æbledrik. Det var en ganske hyggelig togtur med god drengesnak. Undervejs stødte endnu en bekendt til. Han havde også været med toget fra Odense, men blev ikke lige straks genkendt, da han skjulte sig under en hætte.
I København havde vi først en aftale med et par velkendte venlige Odense-ansigter, som vi fik os lidt mere øl og Carlsberg-æble-alkopop (som de kalder cider) med i noget, der lignede et venteværelse til et vaskeri. Inden vi havde drukket os igennem de nye forsyninger, blev vi hentet af en rar Københavner-skin, der var vores guide mod næste stop. Vi skyndte os at tømme mest muligt af glassene, før vi tog af sted og med Metro’en mod Frederiksberg, hvor vi igen fyldte forsyninger på. Blå cola og æble-alko-pop – eller var det pære og tranebær denne gang?
Vel ankommet til en lækker lejlighed hos vores gæstfri værter, blev vi trakteret med salte snacks og masser af god musik. Snakken gik livligt, og snacks’ene hjalp på tørsten, og humøret steg og snart var det tid at tage videre mod Staden.
Og her burde der vel have været en dybdegående anmeldelse af koncerten med Discharge og War of Destruction, der spillede opvarmning. Jeg kan sige så meget, at Loppen jo er et hyggeligt sted med god stil og en fin bar, hvor jeg tilbragte en del tid. Jeg kan også sige, at de der alko-pops er noget djævelskab, som jeg ikke rigtig har den store erfaring med – så vidt jeg husker.
Skinhead-kultur: Tøj, musik og historie
Køb skinhead-tøj og musik online
Leder du efter steder at købe skinhead-tøj på nettet? En del besøgende her på siden vil gerne vide mere om skinhead-kulturen, og hvor man kan købe skinhead-tøj. Derfor har jeg samlet nogle links her. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere dig, at du får de samme oplevelse hos de forskellige butikker, som jeg har haft.
Vil du vide mere om skinheads?
Før listen med steder, hvor du kan købe noget skinhead-tøj, får du lidt info om, hvor du kan læse mere om skinheadkultur. Hvis du slet intet ved, kan du passende starte på Wikipedia. Der står lidt på den danske udgave og en hel del mere på den engelske. Hvis du stadig gerne vil vide mere, foreslår jeg, at du læser Spirit og '69 - A Skinhead Bible. Den giver en god del af historien om skinheadkulturen fra tresserne og op til slutningen af firserne. Hvis du absolut må eje Spirit of '69, skal du regne med at lægge seriøst mange klejner på disken for et brugt eksemplar (med mindre den er genudgivet, siden sidst jeg tjekkede). Men prøv at se, om du ikke kan låne den på biblioteket. Du kan også fornøje dig med nogle af de bøger, der er anmeldt her på siden. Og hvis du ellers vil vide mere, så lyt til en masse fed Oi!
Laces4boots
Denne webshop har solgt mig masser af røde og hvide snørrebånd til 10-hullers støvler og flere par 1/4"-seler - både sorte, røde og hvide. Servicen har som regel været god og hurtig. En enkelt gang gik der dog næsten et par uger, fra jeg bestilte til jeg fik varerne. Men da fulgte der også en håndskrevet undskyldning med, om at de havde været i New York, og derfor først havde sendt varerne, da de kom hjem. Sidst jeg forsøgte at bestille var der vidst et problem med at bestille til andre lande end UK. (Jeg er lige blevet i tvivl om de overhovedet findes mere - linket kommer senere, hvis de dukker op).
Bandworm Records
Bandworm er et godt sted at finde masser af musik og merchandise fra Oi!-bands (og ska og psychobilly og punk og lignende). De sælger også en masse fint streetwear til rimelige priser. Nogle vil måske mene, at det er lidt for mainstream skinhead dress, hvis det kan købes hos Bandworm - eller at det hurtigt bliver det, fordi så mange handler der. Men der er et godt bredt udvalg af forskellige klassikere som Ben Sherman button down shirts, full-zip Lonsdale sweatshirts, Dr. Martens-støvler med både 8 og 10 huller og mange forskellige mærker Harrington-jakker og så meget mere. Et godt sted at starte din garderobe. Jeg har købt masser af musik, forskellige band-T-shirts og en Lonsdale Harrington-jakke her.
Rebellion Records
Rebellion Records har næsten det samme udvalg som Bandworm - og webshoppen er også næsten den samme. Jeg har oplevet super god service og hurtig levering fra begge steder. Prøv dem begge og vælg en, eller skift mellem at handle ved de to. Rebellion har forsynet mig med en masse musik og forskellige t-shirts (band merchandise).
British Empire
Som navnet ikke antyder, er British Empire en tysk online tøjbutik. Den har et bredt udvalg af tøj til de fleste, der kan lide engelsk og britisk undergrundskultur. Der både noget til mods, punks, skins og casuals. Priserne er ok. Det vil sige bedre end de samme varer i Danmark. Men sådan er det jo næsten altid, når man køber tøj og fodtøj fra Tyskland og Storbritannien på internettet. Jeg har blandt andet købt nogle billige støvler her, en Fred Perry Polo eller to og en King George Harrington jacket. Det er gået hurtigt med leveringen - men en kammerat måtte vente et godt stykke tid på en Harrington, han bestilte.
Cloggs
Cloggs er en britisk online skobutik. Jeg har kun købt et enkelt par Dr. Martens her. Det var nogle 8-hullers oxblood, som er ganske rare at gå med. Der var ingen problemer med bestillingen og prisen var fin.
The British Boot Company
Her finder du et stort udvalg i fodtøj, der skulle kunne få de fleste skinhead-hjerter til at banke lidt hurtigere. Tjek selv siden ud, og tilmeld dig deres nyhedsbrev, for de har ofte varer på tilbud. British Boot Company sælger vaskeægte engelsk-producerede Dr. Martens og masser af andet farligt fodtøj. Foruden støvler med og uden stål i snuderne (steel caps) har de et udvalg af brogues og loafers til de mere traditionelt orienterede skinheads. Britboot sælger bl.a. Dr. Martens, Solovair, Grinders og George Cox. Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har købt andet end white laces og Cherry Blossom oxblood polish hos BBC - men det har været helt uden problemer. Og jeg har mange gange været tæt på at bestille nogle sygt lækre støvler hos dem og måttet tæske mig selv over fingrene for at lade være - jeg har sgu ikke brug for flere støvler lige nu ... eller?
Cash & Carry Germany
En butik, som mange nok kender. Jeg har købt et par 10-hullers sorte Doctors med steel caps hos Cash & Carry. Og vidst også nogle Bundewehr Moleskine-bukser. Hurtig levering uden problemer.
Sports Direct
Engelsk online outlet. De sælger sygt billigt Lonsdale - og andre mærker sports- og streetwear. Men udvalget er også begrænset. Du finder ikke nær så lækre Lonsdale-sager som hos f.eks. Bandworm. Men hold da kæft hvor kan man finde et godt tilbud hos Sports Direct. Leveringen har været hurtig nok til, at jeg endda har turdet bruge dem til at købe julegaver hos.
Undergroundstore
Endnu en tysk tøjbutik med fokus på engelsk subkultur. Undergroundstore har både tøj og tilbehør til cyberpunks og goths men også en masse fedt gear til skins og punks. jeg har bl.a. købt en Alpha Industries MA-1 bomberjakke her. Det gik både nemt og hurtigt. Jeg har også købt en Merc eller Fred Perry Polo - igen helt uden problemer.
Dress for Less
Her har jeg vidst købt både Fred Perry polo'er og wrap-around solbriller fra Smith & Wesson - som jeg blev så begejstrede for, at jeg bestilte et dusin i USA, hvor de var så billige, at halvdelen af prisen var forsendelsen. Man kan også være heldig og finde en fed Ben Sherman button-down shirt her - men tjek Ben Sherman.de og Ben Sherman.co.uk, før du bestiller. Jeg har haft gode erfaringer med at bestille hos begge. Og bestilling og levering hos Dress for Less fungerer også fint for mig.
Mindre heldige oplevelser
Når man køber meget på nettet, vil man også få dårlige oplevelser. Prøv mindre ordrer hos forskellige butikker, før du lægger for mange penge - og selv da, kan det gå galt. Hos Merc.co.uk måtte jeg vente temmelig længe på to trøjer og en skjorte. Deres customer service ignorerede flere henvendelser, og først da jeg skrev en noget sur mail til deres PR-afdeling, kom der pludselig fart i sagerne. Da havde jeg ventet et par måneder - og de ca. 1500 kroner var selvfølgelig længe trukket fra min konto. En anden ting, jeg også blev opmærksom på her, var, at online tøjkøb kan give problemer med størrelserne. Mercs størrelser på skjorter og trøjer er temmelig for meget slimfit for mig.
Titlen som den værste rip-off onlineshop må jeg dog give til www.usarmy-shop.de og ejeren Kay-Peter Schäfer, der er intet mindre end en tyv, som nægtede at sende varer, der var forudbetalt med bankoverførsel. Hvis du gerne vil spilde dine penge, så er der bedre ting at spilde dem på end Kay-Peter og hans rip-off-shop. Hold kæft hvor jeg brugte meget energi på den nar og de to par BW-hosen, han aldrig sendte.
Disclaimer
Skinheadkulturen er ligesom andre undergrundskulturer på den måde, at tøjstilen er en blanding mellem uniformering og individualisme. Du kan ikke købe dig til at være skinhead, ved at købe alle de "rigtige" uniformsdele i alle de "rigtige" mærker. At tilhøre en subkultur handler både om, hvad du selv føler dig som, og hvad andre regner dig for. Find din egen stil og nyd glæden ved at finde lige præcis det tøj, som passer dig - det er da noget federe end bare at bestille en masse gear fra nogle butikker listet op på en eller anden hjemmeside. Og der er nok at tage fra til at være helt sin egen - og husk, at en del af de oprindelige skinheads kun var skins en kort overgang, før de blev suedeheads og for nogles vedkommende rastafarians, punks - og ja (arrgh) new romantics. Så lad nu være med at bruge alle konfirmationspengene, hvis du alligevel skal være cyber-goth-hippie-hip-hopper næste måned.
Hated and Proud
Skinhead i Reagans USA
Hated and Proud er Sab Greys roman nummer to og en endnu bedre bog end hans debut, Skinhead Army. Bogen er stærkt inspireret af Greys egen opvækst, selvom han står fast på, at handlingen i vidt omfang er opdigtet, og at bogens personer i hvert tilfælde er sammensat af flere forskellige personer i de Skinhead-miljøer, han har været en del af.
Bogens hovedperson hedder Sab Grey. Han flytter i en tidlig alder til USA fra England med sine forældre. Med sig bringer han en fascination af den engelske arbejderungdoms traditionelle skinhead-kultur blandet med en kærlighed til punkmusik, der tilsammen inspirerer ham til at blive en af de første Oi!-skinheads i USA.
Vi følger Greys opvækst i Baltimore, og hvordan han flytter til DC og bliver en del af hardcore-miljøet. Sammen med nogle venner danner han Iron Cross, der bliver en inspiration for mange andre bands i USA. Vi følger bandet, Greys øvrige venner og forskellige kærester på druk, til koncerter og i slagsmål med rednecks og popdrenge. Der bliver givet og modtaget tæsk og både sejre og nederlag bliver skyllet ned med masser af rom og cola - Greys signaturdrink.
Ja-ja, en lidt overfladisk anmeldelse, der endnu engang skyldes, at det er flere uger siden, jeg læste bogen. Men læs den selv.
Undergrundsby ’09
Da havnen genlød af Boots & Braces og Mor med fuld fjerpragt
Der var lagt op til gang i den på Odense Havn, da festivalen Undergrundsby '09 løb af stablen. En stor hal lagde hus til grafittimalere, skatere og først og fremmest musikelskere. Men desværre var der næppe noget nær udsolgt - måske på grund af regnen, måske var der ikke reklameret nok, og måske er der bare ikke nok i Odense og omegn, som interesserer sig for den slags arrangementer. Entréen var ellers rimelig - måske endda i underkanten.
Men til gengæld var 15 kroner for lunkne dåsepilsnere fra Vestfyen komplet til grin. Mon ikke kolde Odense Classic eller ligefrem kolde kvalitetsøl ville have fået folk til at lægge et større overskud i baren? Under alle omstændigheder vil mange nok overveje, hvor længe de kommer, før musikken begynder en anden gang alene på grund af den pris på øl, som ikke engang var kolde.
Når det er sagt, så havde arrangørene også gjort meget rigtigt, og festivalen var klart det bedste initiativ længe i den ellers nærmest kulturløse turistfælde - one-trick-horse byen Hans Christian Odense. Og det var også pissehyggeligt at hilse på en god stak af de folk, jeg alt for sjældent ser.
Det bedste, arrangørerne havde gjort, var selvfølgelig at booke Last Seen Laughing fra Århus til at spille. Og ovenpå et eller andet mærkeligt indadskuende elektro-goth som vi var flere, der ikke kunne skille fra samme duos lydprøve, trængte salen seriøst til en portion befriende Oi! Det leverede de tre Århus-gutter heldigvis - og i en god times tid! Ren uprætentiøs street rock af en slags Odense sjældent - om nogensinde - genlyder af.
Bagefter gik Mor på scenen. Og de er sgu langt bedre og endnu mere underholdende end det indtryk, jeg havde fået fra deres hjemmeside. Seriøst gang i de to festlige og fjerpragtklædte satirikere.
Senere var der noget crossover fra São Paolo-bandet Bandanos. Det lød en hel del af noget bekendt. Men ok. Helt ok.
Til sidst havnede jeg i en taxi ud til nogle venner på landet, hvor jeg desværre ikke holdt til den videre fest særligt længe - så vidt jeg husker. Men hyggeligt var det. Ikke mindst næste morgen hvor de søde, rare og meget gæstfri værter bød på en solid full English. Uden den havde det følgende halvandet døgns lidelser nok været meget meget værre.
På mit natbord lige nu
Nyeste kommentar
- Sancho til Sanchos Bibliotek
Seneste 10 indlæg
- INGEN FANTASI (Oiense punk)
- Fennikelsalat
- Sancho’s Thaisuppe
- Sancho’s Broccoliomelet
- Kælepunk juleshow ’09
- Hákarl
- Discharge på Loppen 14/11-09
- Skinhead-kultur: Tøj, musik og historie
- Hated and Proud
- Undergrundsby ’09
Tags
Kontakt
Links
Om mig
