Sancho.dk Anmeldelser af alt muligt jeg læser, ser, smager, hører og støder på

26nov/11Fra

INGEN FANTASI (Oiense punk)

INGEN FANTASI rehearsal 12/02 2012


ComScore

Tagged som: , Ingen kommentarer
21dec/09Fra

Kælepunk juleshow ’09

Den århusianske forening Kælepunk inviterede til juleshow med fire interessante navne på plakaten: Fejlfix fra Odense, The Pickled Hearts og Last Seen Laughing fra smilets by og Haderslev-drengene The Wad’ers. Med sådan et line-up var jeg jo solgt.

Først spillede det forholdsvist nye odenseanske hardcore-band Fejlfix. Det tog lidt tid for dem at komme i gang, fordi der ikke kom meget lyd fra mikrofonerne – til stor morskab for en meget stiv tilskuer. Og det er jo en risiko, man må tage, når man ikke gider lave lydprøve på vokalen. Men da de endelig kom op i fart, var der ikke meget mere at grine af. Fejlfix leverede en god gang no-nonsense 1-2-3-4 hardcore til det sultne publikum.

Næste band på scenen i den lille teatersal var The Pickled Hearts, som jeg havde glædet mig til at se igen, siden de leverede varen med deres show ved Re-distorted Picnic i sommers. Desværre gik der lidt for meget barfly og diverse andre ting i den under deres show, så jeg måtte nøjes med nogle få numre, som jeg dog nød fuldt ud. Men næste gang vil jeg sgu se hele deres show, for det er fee rock.

Last Seen Laughing, der jo debuterede ved sidste års jule-kælepunk, spillede som nummer tre. Her fik jeg set det hele, og var som altid godt tilfreds med oplevelsen. Det er svært at finde på nye superlativer for hver koncert, men trioen er som et massivt gennemkørende godstog, der bare bliver ved. Jeg ser frem til, at deres studieoptagelser bliver udgivet.

Aftenens liveshow blev lukket af de gale Haderslev-punkere, The Wad’ers. Det er altid en nydelse at se dem med HFK-hooligan- og polituniformer. Vanvittigt og humoristisk musik, der ikke giver køb på sparke-røv-siden. The Wad’ers fik som altid godt gang i dansegulvet.

Efter koncerten var vi nogle fra Odense, der festede med de rare århusianere til den lyse morgen.

The Wad'ers
Jeg oplevede nogenlunde The Wad'ers lige så klart, som mit elendige mobilkamera har fanget Haderslevs Finest's optræden på Katapult til Kælepunks julebal i Århus.

5nov/09Fra

Hated and Proud

Sab Grey - Hated and Proud

Skinhead i Reagans USA

Hated and Proud er Sab Greys roman nummer to og en endnu bedre bog end hans debut, Skinhead Army. Bogen er stærkt inspireret af Greys egen opvækst, selvom han står fast på, at handlingen i vidt omfang er opdigtet, og at bogens personer i hvert tilfælde er sammensat af flere forskellige personer i de Skinhead-miljøer, han har været en del af.

Bogens hovedperson hedder Sab Grey. Han flytter i en tidlig alder til USA fra England med sine forældre. Med sig bringer han en fascination af den engelske arbejderungdoms traditionelle skinhead-kultur blandet med en kærlighed til punkmusik, der tilsammen inspirerer ham til at blive en af de første Oi!-skinheads i USA.

Vi følger Greys opvækst i Baltimore, og hvordan han flytter til DC og bliver en del af hardcore-miljøet. Sammen med nogle venner danner han Iron Cross, der bliver en inspiration for mange andre bands i USA. Vi følger bandet, Greys øvrige venner og forskellige kærester på druk, til koncerter og i slagsmål med rednecks og popdrenge. Der bliver givet og modtaget tæsk og både sejre og nederlag bliver skyllet ned med masser af rom og cola - Greys signaturdrink.

Ja-ja, en lidt overfladisk anmeldelse, der endnu engang skyldes, at det er flere uger siden, jeg læste bogen. Men læs den selv.

8sep/09Fra

Undergrundsby ’09

Da havnen genlød af Boots & Braces og Mor med fuld fjerpragt

Der var lagt op til gang i den på Odense Havn, da festivalen Undergrundsby '09 løb af stablen. En stor hal lagde hus til grafittimalere, skatere og først og fremmest musikelskere. Men desværre var der næppe noget nær udsolgt - måske på grund af regnen, måske var der ikke reklameret nok, og måske er der bare ikke nok i Odense og omegn, som interesserer sig for den slags arrangementer. Entréen var ellers rimelig - måske endda i underkanten.

Men til gengæld var 15 kroner for lunkne dåsepilsnere fra Vestfyen komplet til grin. Mon ikke kolde Odense Classic eller ligefrem kolde kvalitetsøl ville have fået folk til at lægge et større overskud i baren? Under alle omstændigheder vil mange nok overveje, hvor længe de kommer, før musikken begynder en anden gang alene på grund af den pris på øl, som ikke engang var kolde.

Når det er sagt, så havde arrangørene også gjort meget rigtigt, og festivalen var klart det bedste initiativ længe i den ellers nærmest kulturløse turistfælde - one-trick-horse byen Hans Christian Odense. Og det var også pissehyggeligt at hilse på en god stak af de folk, jeg alt for sjældent ser.

Det bedste, arrangørerne havde gjort, var selvfølgelig at booke Last Seen Laughing fra Århus til at spille. Og ovenpå et eller andet mærkeligt indadskuende elektro-goth som vi var flere, der ikke kunne skille fra samme duos lydprøve, trængte salen seriøst til en portion befriende Oi! Det leverede de tre Århus-gutter heldigvis - og i en god times tid! Ren uprætentiøs street rock af en slags Odense sjældent - om nogensinde - genlyder af.

Bagefter gik Mor på scenen. Og de er sgu langt bedre og endnu mere underholdende end det indtryk, jeg havde fået fra deres hjemmeside. Seriøst gang i de to festlige og fjerpragtklædte satirikere.

Senere var der noget crossover fra São Paolo-bandet Bandanos. Det lød en hel del af noget bekendt. Men ok. Helt ok.

Til sidst havnede jeg i en taxi ud til nogle venner på landet, hvor jeg desværre ikke holdt til den videre fest særligt længe - så vidt jeg husker. Men hyggeligt var det. Ikke mindst næste morgen hvor de søde, rare og meget gæstfri værter bød på en solid full English. Uden den havde det følgende halvandet døgns lidelser nok været meget meget værre.

6sep/09Fra

Skinhead Army

Sab Grey - Skinhead Army

Crucified for Your Sins

Tegningen af en korsfæstet skinhead på kataloget fra butikken Last Resort inspirerede i sin tid en ung Sab Grey til at skrive sangen Crucified for Your Sins til sit band Iron Cross. Det første Oi!-band i USA.

Sangen er med årene blevet en undergrundsklassiker, som både Agnostic Front og The Business har lavet coverversioner af. Allerede i Iron Cross-dagene opstod der en tradition med at publikum råbte "Skinhead Army" under omkvædet, og det råb har Sab Grey valgt som titel på sin debutroman.

Grey indleder bogen med en besværgelse om, at det hele er fiktion - og plottet er da også det rene pulp fiction i den klassiske forstand. Altså det vi på godt dansk kalder en knaldroman. Men alligevel optræder der flere nulevende mennesker fra den amerikanske Oi!-scene i bogen.

Og der er også en del flashbacks og namedropping, der utvivlsomt er helt biografiske. Som den om at MDC opførte sig fjollet, da de aflyste en koncert med Iron Cross, eller at Ian Stuart Donaldson faktisk gjorde et positivt indtryk på Grey, da han mødte ham i en butik - også selvom det var efter, at Skrewdriver var gået over på den forkerte side, og selvom Grey ved den lejlighed ikke lagde skjul, hvor meget han afskyede det, Skrewdriver kom til at stå for. Og så er der selvfølgelig den detalje, at bogens hovedperson hedder Sab Grey og er Arsenal-fan og sanger i Iron Cross.

Selve plottet er dog det rene opspind, og det ville være synd at løfte for meget af sløret for, hvad historien går ud på her. Men det har noget at gøre med en nazistisk undergrundsbevægelse og et gammelt vikingemanuskript om Vinland.

Bogens længde og knaldromangenren blandet med selvbiografisk materiale betyder selvfølgelig, at det ikke lige er verdens dybeste bog. Men Sab Greys afslappede skrivestil og store kærlighed til at drikke med vennerne, høre musik og se fodbold kombineret med god action gør Skinhead Army til en hyggelig bog, som man hurtigt læser igennem.