Fennikelsalat
Nogle gange bliver man bare nødt til at købe en fennikel. Og hvad dælen stiller man så op med den? Jeg skar den i tynde skiver og lavede en salat med de her ingredienser:
* 1 Fed hvidløg
* ½ Ds. Oliven med ansjoser
* Appelsinjuice
* Citronsaft
* Sesamolie
Den ville have gået godt med noget trekornsbrød, naan eller italiensk brød.
Sancho’s Thaisuppe
* 4 filleter af lyssej (evt. frosne)
* 1 ds kokosmælk
* ½ pakke risnudler
* 1 bdt forårsløg
* 2 store chili (1 grøn, 1 rød)
* 4 spsk frisk ingefær
* 1 lime
* 2 fed hvidløg
* 4 spsk teriyaki
* ½ tsk karry
* salt, peber, paprika
1. Skær forårsløg i fire dele på langs og derefter i stykker på 3-4 cm.
2. Skær chili i skiver.
3. Pres saften fra lime og blend den med ingefær, hvidløg, teriyaki og krydderier.
4. Sæt vand over til nudlerne.
5. Varm en anden gryde op, hæld blandingen med limesaft i og lad den bruse op et halvt minut.
6. Vend forårsløg og chili i limesaften ½ minut og hæld kokosmælken i.
7. Skær filetterne i 4-5 stykker og læg dem i suppen (hvis de er frosne, kan de deles forsigtigt med en palette, når de er tøet op i gryden).
8. Varm igennem, mens nudlerne koger.
9. Hæld vandet fra nudlerne, bland dem i suppen og server.
Sancho’s Broccoliomelet
* 1 pk Hanegal bacon
* 1 broccolihoved
* 250 g frosne kartofler i skiver
* 1 bd grønne asparges
* 2 store chili (en rød en grøn)
* 3 fed hvidløg
* 2 spsk frisk ingefær
* 75 g revet cheddar
* 6 æg
* 3 soltørrede tomater
* 2 spsk teriyaki
* 1 spsk citronsaft
* salt, peber, paprika
Brug en høj pande med låg.
1. Skær baconskiverne i 2-3 cm stykker og rist dem på panden. Hæld kartoffelskiverne på panden.
2. Pluk broccoli i buketter og skær buketterne i fire dele. Skær asparges i stykker på 1-2 cm. Skær chili i skiver.
3. Blend æggene med hvidløg, ingefær, cheddar, tomater, teriyaki, citron og krydderier.
4. Hæld broccoli, asparges og chili på panden og bland rundt med bacon og kartofler. Hæld æggene over, fordelt over grøntsagerne.
5. Læg låg på panden og lad det retten stå ved mellem varme, til den er færdig.
