Kælepunk juleshow ’09
Den århusianske forening Kælepunk inviterede til juleshow med fire interessante navne på plakaten: Fejlfix fra Odense, The Pickled Hearts og Last Seen Laughing fra smilets by og Haderslev-drengene The Wad’ers. Med sådan et line-up var jeg jo solgt.
Først spillede det forholdsvist nye odenseanske hardcore-band Fejlfix. Det tog lidt tid for dem at komme i gang, fordi der ikke kom meget lyd fra mikrofonerne – til stor morskab for en meget stiv tilskuer. Og det er jo en risiko, man må tage, når man ikke gider lave lydprøve på vokalen. Men da de endelig kom op i fart, var der ikke meget mere at grine af. Fejlfix leverede en god gang no-nonsense 1-2-3-4 hardcore til det sultne publikum.
Næste band på scenen i den lille teatersal var The Pickled Hearts, som jeg havde glædet mig til at se igen, siden de leverede varen med deres show ved Re-distorted Picnic i sommers. Desværre gik der lidt for meget barfly og diverse andre ting i den under deres show, så jeg måtte nøjes med nogle få numre, som jeg dog nød fuldt ud. Men næste gang vil jeg sgu se hele deres show, for det er fee rock.
Last Seen Laughing, der jo debuterede ved sidste års jule-kælepunk, spillede som nummer tre. Her fik jeg set det hele, og var som altid godt tilfreds med oplevelsen. Det er svært at finde på nye superlativer for hver koncert, men trioen er som et massivt gennemkørende godstog, der bare bliver ved. Jeg ser frem til, at deres studieoptagelser bliver udgivet.
Aftenens liveshow blev lukket af de gale Haderslev-punkere, The Wad’ers. Det er altid en nydelse at se dem med HFK-hooligan- og polituniformer. Vanvittigt og humoristisk musik, der ikke giver køb på sparke-røv-siden. The Wad’ers fik som altid godt gang i dansegulvet.
Efter koncerten var vi nogle fra Odense, der festede med de rare århusianere til den lyse morgen.

Jeg oplevede nogenlunde The Wad'ers lige så klart, som mit elendige mobilkamera har fanget Haderslevs Finest's optræden på Katapult til Kælepunks julebal i Århus.
Surface Country Club ’09
Redneck skater-festival med det hele
Det er ikke helt nemt at sætte ord på Surface Country Club. Forestil dig at tage langt ud på landet. Måske noget af det længste man kan tage ud på landet i Danmark. Og her mener jeg altså en time med rutebil fra Randers.
Forestil dig skaters med Kansas-overalls og skovmandsskjorter på en half pipe-rampe pyntet med galger. Forestil dig en festival med alt det øl, du kan drikke og alt det svin, du kan spise inkluderet i en ret så rimelig entrépris.
Forestil dig shot'n'shoot, hvor du drikker shots og skyder med luftbøsse. Og en fiskesø med gedder. Forestil dig total fed stemning med skins, skaters og rockabillies placeret i en surrealistisk hillbilly-redneck-bonderøvs-kulisse.
Tilsæt en god portion live-musik som røvsparkende rock fra The Guv'nors og hillbilly-country-rockabilly fra JC Hawkins & his Model-A Playboys, og du har ingredienserne til en uforlignelig oplevelse af den slags, det er svært at videreformidle med ord. Og det bliver selvfølgelig ikke lettere af, at jeg først har taget mig sammen til at putte ord på festen her tre uger senere.
Re-Distorted Picnic 09
Hvem sagde ko-punk?
Det lykkedes for politi og andre smålige bureaukrater at aflive minifestivalen Distorted Picnic 09 en lille uge før, den skulle finde sted. Kravene til arrangørerne om hegn og vagter og andet pjat var til sidst så uoverskuelige, at festivalen ikke kunne løbe rundt.
Men heldigvis ville gode kræfter det anderledes. Det krævede en svedig indsats fra arrangører og bands, der sprang med på ideen. Og ikke mindst en venlig bondemand der sagde, at han da godt kunne have en flok punks, skins og andre suspekte misfits rendende rundt på sin gård en dags tid. Og i løbet af få dage stod Re-distorted Picnic 09 klar til om lørdagen - nu som en endagsfestival.
Selv vejrguderne bakkede op om projektet og sendte kun en enkelt mindre byge på en dag, hvor meterologer havde truet med både silende regn og skybrud - ikke mindst ved Århus.
Man kan sige en masse godt om servicen: Bilen, der kørte i rutefart mellem Brabrand og festivalen, de billige (og oftest kolde) øl, maden hvor der både var tænkt på almindelige mennesker (hotdogs) og kostfornægtere (veganergryde). Det var alt sammen med til at skabe en god og afslappet stemning.
Men selvfølgelig er musikken en vigtig faktor til en festival. Og den var der også masser af.
Jeg kom for sent til John D Band, så den første koncert for mig var Yvon G, der kalder sig selv sing-a-noise-writer. Lidt for indadvendt for min smag og nok mere noget for mere dystre og eller stenede folk - som også var der og tydeligvis nød at stå på den stenbelagte gårdplads og svaje til Yvons Weltschmerz, der blev serveret på et baggrundstæppe af svævende støjrock.
Wicked Skulls var god gedigen gang-i-den punk rock. Helt ok men i mine ører overgået af både Clean Boys' frække og underholdende hardcore rock med guitarlir og Surfing Henchmen der tog hele gårdspladsen i brug til deres fede instrumentale surfrock tilsat corpse paint - eller hvad pokker det gik ud på.
Ind i mellem de to sidstnævnte spillede Pickled Hearts en lækker omgang rock med mere end en smule inspiration fra Union Jack-land. Og det var klart festivalens suverænt fedeste koncert. Bundsolidt!
Resten fik jeg ikke hørt så meget af, da mit program også stod på hyggesnak med gamle og nye venner og billige danske pilsnere fra stalddøren - se det var en rigtig gårdbutik. Til sidst tog vi en hyrevogn fra de landlige omgivelser til en mindre Århusiansk privatfest hos nogle gæstfri folk med en fornuftig musiksmag.
Endnu engang tak til arrangører, bands og de mange rare århusianere for en herlig dag.


